01/01/2017

ØSTERSONDSKAB

Jeg regner mig selv for kærlig. Næstekærlig, sågar, i ordets varmeste betydning.

Jeg har imidlertid fundet ud af, at der ER grænser.

Som da jeg nytårsaften fra pålidelig kilde hørte, at en udbredt nytårsskade 2016/17 var i form af mænd (som i: mere end én), der snittede andet og mere end blot den udvalgte østers åben.

Jeg lo hjerteligt ... hjerteLØST ... undskyld. Og gemte tilligemed de muntre billeder, der strømmede frem i rå, ubeherskede mængder på den indre storskærm, i mit formørkede hjertes arkiv til kære gensyn. Har blandt andet været i hjemmebio flere gange i løbet af denne 1. januars spøjse, nygamle timer. Januar kalder på gode film! Undskyld igen.

Man ser det bare for sig, ikke? Fra blær til blod! #jegfinderselvud

2 kommentarer:

  1. Sikke drama. Man ser det for sig, den mumlende forklaring og undskyldning over forbindingen første dag på arbejde efter nytår. Eller på daten. Av min arm.

    SvarSlet
    Svar
    1. JA! Netop! Armen, eller nærmere hånden på disse mænd, måtte som en anden dørmand, der får bank alene for at befinde sig yderligt, undgælde for fancysmancy og ikke mindst farlige (!) spisevaner nytårsaften. Stakkels hånd! Mandehånd ... -hænder! Stakkels!

      Det ER altså en svær skade ikke at klukle bare en LILLE smule over. Østers, mand ... mænd!

      Og tak for din kommentar! :) Er af uransagelige årsager blevet snydt for din blog helt ind i 2017, men det skal jeg hurtigt få rettet op på!

      Slet