20/01/2017

#MAKESOLIDARITYGREATAGAIN

Det er en sorgens dag. Ingen tvivl om det.

Jeg synes dog, det er værd at huske på og trøste sig selv - omend det er en virkelig ringe trøst - ved det faktum, at en lang række amerikanske præsidenter har været forbryderiske mod deres omverden. Morderiske, ligefrem, selvom de har haft folk til at gøre det beskidte arbejde. På den måde er Donald Trump ikke noget særligt.

Det er han jo i virkeligheden ikke på nogen måde. Han er en lille, sølle skabning, der stiver sig af med alt, hvad penge kan købe - men penge kan netop ikke købe alt. Kundskab og klogskab kan ikke erhverves alene ved erlæggelsen af en sum, hvor stor den end måtte være. God musik ved indsættelsen af en hadsk og latterlig mandsling af en præsident; heller ikke så let ... #fryd

Lad os desuden trøste os selv ved, at han formentlig fejler i embedet. Forhåbentlig! Hans konstante og ignorante selvovervurdering skriger til himlen, men skrigene er som små, søde sangfugle i mine ører, der varsler problemer for krukken. Mandebabyen. Manchild, som den gode Moby kalder ham. Spot-on. Moby prøvede Trump i øvrigt også at hverve til indsættelsen og han var - en slags - velvillig ...


Man skal kun have fulgt Moby ét SoMe-sekund over de seneste mange måneder for at bevidne hans dybe afsky for den nye præsident, så ovenstående er mere tragikomisk, end det måske lige lyder.

Den stærke socialpolitiske stemme, Line Lazarus, har dette yndige portræt strøet gavmildt ud over de sociale medier i dag. Made my day. Må det også gøre din!



Jeg forklæder mig
i din glæde
så min sorg
ikke kan genkende mig

- Muniam Alfaker

2 kommentarer:

  1. Elsker det citat, du bragte der! Elsker derimod ikke Trump! Er rystet og skræmt fra vid og sans; tør på ingen måde tænke alle tankerækkerne til ende....

    SvarSlet
    Svar
    1. Som Far Magnum, der i krisetid; hvor menneskene på slottet ganske glemmer juleglæden, genåbner sit laboratorium, forsøger jeg mig nu med at skrive lidt blog igen - og opdager til min gru, at jeg aldrig har fået svaret dig! Hvor er min pli?

      Men altså. Om så du har vovet at tænke tankerækkerne ud, så strækker de (forhåbentlig?!) ikke til den ulækre kreativitet, den sølle skabning, der leger præsident, lægger for dagen. Også her, knap et år senere. Suk! Og han er jo langt fra den eller det eneste, man kan sukke og vride hænder over. Hvad skal der dog blive af verden? Vi må rykke tæt sammen, stå skulder ved skulder! Hjerte ved hjerte!

      Slet