08/01/2017

MINISTERGRILL

Søndag er blevet til mandag, men jeg har snydt og præ-postet dette indlæg, så jeg kunne få tallet 8 i stedet for 9.

Jeg kan godt lide natten til mandag - især med de mandage, mit liv for tiden byder på. Når mit barn har fået en blød landing blandt vennerne på legepladsen kan jeg - de fleste mandage - frit finde mig et sted at slynge kaffe indenbords og få styr på ugen. DYBT priviligeret, det ved jeg godt.

Søndag aften og natten til mandag føles indimellem som et helt lille årsskifte; en mininytårsaften med den boblende følelse af nye muligheder og spændende planer, der venter i den nye uge. Champagne er mit køleskab ikke helt velassorteret nok til at levere, men vi var da ude at spise pakistansk tidligere i aften.

Den gamle uge viste sig at blive en forvirrende omgang med for lidt & for dårlig søvn og en ugelang tordenhovedpine, men der skete også GODE ting som invitation til den type svømmetræning, jeg længe har været på venteliste til, og en jobansøgning, jeg var nødt til at sende. NØDT. 

Funky thing is, at jeg fandt på at kigge efter et job torsdag eftermiddag, da jeg savner at arbejde. Jeg elsker at arbejde. Tjene mine egne penge. Have kolleger. Møde ind til hele den dynamiske stemning på en arbejdsplads. Den sagte sitren af projekter, intriger, skumle planer, spidse albuer og hvad der ellers florerer kolleger imellem. Måske har jeg bare været på dramatiske arbejdspladser. Internationale miljøer med meget i kog. Meget at savne. Så, altså: Torsdag eftermiddag. Og selvsamme dag var denne fantastiske stilling slået op. SAMME dag. DRØMMEjobbet. Som jeg har været på virksomhedens hjemmeside og længselsfuldt spejdet efter i månedsvis - DET VAR DER PLUDSELIG. 

Jeg kan slet ikke holde ud at vente. Tjekker mailboksen igen og igen fordi jeg er dum nok til at tro, at de kan mærke mit hjerteblod strømme i deres retning. Sendte ansøgningen så hurtigt som muligt, for jeg har selv taget imod ansøgninger, og det er altså kun de første par dage, man læser dem med sprudlende interesse og ned i alle de sjove CV-detaljer. Man. Jeg. Kan selvfølgelig ikke afvise, at der findes større jobansøgningsmodtagningsentusiaster end undertegnede, men jeg har en forholdsvist stor interesse i mine medmennesker, såeh.

Men var jeg ikke studerende? Jo. Det er et deltidsjob. Som sagt: PERfekt. Av, min mave.

Ugen, der venter, kan godt gå hen og blive travl. Jeg gik fredag aften på gaderne i København og sad efterfølgende på yndlingscafé for at læse strafferet, men KOGTE fortsat indvendigt ved melding fra pålidelig kilde om adskillige danske kvinder, der undlader at spise, så deres børn kan få en smule mad, fordi de er presset helt ud i tovene af kontanthjælpsloftet. Som jo især rammer enlige kvinder hårdt.

DANMARK ANNO 2017: SULT OG NØD

Jeg kan ikke forstå det med mit hoved, men det er virkeligheden. "Et samfund skal kendes på ...", og jeg kender dig, Danmark. Det kommer vi tilbage til. I mellemtiden tager jeg til et par åbne samråd den kommende uge. Med røde, opkogte fingre skrev jeg til relevante sekretærer og tilmeldte mig fredag aften. Jeg er nødt til at gøre NOGET. Satser på, at de fyrer godt op under ministergrillen.

Åbne samråd er politiske udvalg, der stiller konkrete spørgsmål om aktuelle politiske sager til ministre, hvor alle er velkomne som publikum, men man skal tilmelde sig og godkendes, da det foregår i små rum på Christiansborg. Det får vi så at se i morgen, om jeg bliver. Godkendt til de små rum. Som jo altså aldrig bliver helt små og uprangende, når vi taler Borgen ...

I morgen. Det er lige om lidt. Uret viser 01:55 og selvom mit tordenhoved & jeg tog en lur her til aften, så er jeg træt. Og ugen kommer til at kræve sit. Dejlige krav. Det føles godt, når verden river kærligt fat i én.

Wish me luck.

• • •

Kalender over åbne samråd (tilføj selv datoer): 
http://www.ft.dk/Aktuelt/Kalender/Samraadsmoder.aspx 

Man skal tilmelde sig samrådene senest dagen i forvejen, men det er smart at gøre det så hurtigt som muligt. Nogle samråd er overrendte. Det forestiller jeg mig fx Cirkeline-samrådet har været. Hvor ville jeg gerne have siddet med til Cirkeline-samrådet, men jeg var optaget på dagen.

2 kommentarer:

  1. I wish you luck! Uhhh.., det gør ondt helt ind i mit inderste når jeg hører om disse pressede mødre og kontanthjælpsloftet. Der er mennesker, som jeg sket ikke kan forstå kan se sig selv i spejlet eller sove om natten. Shame, shame, shame!

    SvarSlet
    Svar
    1. Stor skam! Kæmpe svigt!

      Du skal, jf. det smertelige derved, umiddelbart være glad for ikke at have oplevet de ansvarlige for Kontanthjælpsloft & Co. sidde og smile selvtilfredst til de åbne samråd. Det var voldsomt ulækkert at bevidne.

      Jeg kommer til at skrive om de tre samråd, jeg nåede til i den forløbne uge, snarest muligt. Det bliver ikke kønt, men var lærerigt.

      Slet