02/01/2017

INSTALOVE

"Hvis jeg var en and
og du var mit vand
så ville jeg aldrig gå i land!
"
- ung mand i metroen, 2015
Jeg har gjort hovedrent på Instagram i dag. Fjernet de mest private indslag, før jeg godkendte en stribe followers, der havde banket pænt på. Jeg er en af dem, man sukker og himler med øjnene over, for jeg har en PRIVAT PROFIL. DET KAN VI IKKE LIDE. Jeg er da også selv stor fan af åbne profiler, ikke mindst som hyldest til den herlige udveksling af LIV, der foregår på Instagram. Og jeg har taget tilløb til en åben profil gentagne gange, men er endnu ikke lykkedes med at nedsvælge den store, svedige og særdeles behårede hankamel, det, for mig, åbenbart er at opnå sjælefred med, at Ekskæreste & Twitterkriger, uden at efterlade spor, kan snage frit i de mest fotogene dele af mit liv. Eller blot øjeblikke, jeg gerne vil huske aktivt. Og dele med en venligsindet flok. Eller blot åbensindet.

Trods sukken & himlen havde en god flok imidlertid trykket 'Follow' de seneste måneder - og jeg kan godt lide mennesker trods spontane reaktioner, der vidner om noget lidt andet. Jeg kan også rigtig godt lide et vist niveau af privatliv, derfor hovedrengøring. Undervejs i støvsugningen screenshottede jeg minder & nostalgi og faldt i den forbindelse over en billedtekst, hvor jeg nævner den unge mand i metroen, citeret ovenfor. Jeg synes, han var vældig kær at smuglytte til. Sikken spontan, simpel og superb sødme!

Søde ting - og mennesker - bør man som hovedregel undlade at google. Med få undtagelser.

Kærlighedserklæringen ovenfor er ikke en af dem. Den findes blandt andet på Vi Unge(findes det virkelig endnu?!)s liste over "10 cool scorereplikker". Blot i underkategorien "3 lamme scorereplikker (som drenge godt kan finde på at fyre af)".

#jegfinderselvud #igen

Ingen kommentarer:

Send en kommentar